I går formiddags kunne vi endelig sige velkommen til Fnyff's Melisandre. Hun kommer en uge forsinket da vi har døjet med forkølelse i pigeburet og ikke synes det var den bedste måde at byde hende velkommen på. Men nu er hun her endelig og hun er helt perfekt. Efter ankomst havde hun travlt med at undersøge sofaen og de sjove mennesker, derefter skulle hun lige have noget at spise og drikke, og så lagde hun sig ellers godt til rette og sov i 6 timer. Det blev derfor lidt sent før hun blev introduceret til sine nye burkammerater, men det gik heldigvis gnidningsløst og de har taget godt imod hende.
|