Crenshaw
Crenshaw er en foderrotte vi kom til at forelske os i. Den eneste Self i en stor gruppe high whites. Som lille var han meget nysgerrig og kontaktsøgende og ville gerne ud hele tiden hvis han kunne komme til det. Han holdt også meget af at spille bold med os (med en bjældekugle til katte). Da der desværre opstod en del ballade i buret (pga. en af de andre rotter der nu er kastreret og går i pigegruppen) har dette ændret sig en smule. Crenshaw er stadig en sød og nusselig dreng, der gerne vil putte i hættetrøjen, men det er kun når han er ude. Inde i buret er han desværre blevet mere sky. Nu hvor problembarnet er taget ud af gruppen håber vi naturligvis at Crenshaw langsomt vil blive mere tryg derinde også. I mellemtiden må vi bare nyde ham på sofaen.